Episodes

  • 4 tips til at kickstarte dit barns læselyst i sommerferien Især drengene læser mindre, når skolen er lukket Vær realistisk – alt ændrer sig ikke over en sommer 1. Læs højt og snak 2. Fodr dine børn med bøger 3. Skab struktur og motivation 4. Grib en bog selv Læsefærdigheder skaber læseglæde

    4 tips til at kickstarte dit barns læselyst i sommerferien Især drengene læser mindre, når skolen er lukket Vær realistisk – alt ændrer sig ikke over en sommer 1. Læs højt og snak 2. Fodr dine børn med bøger 3. Skab struktur og motivation 4. Grib en bog selv Læsefærdigheder skaber læseglæde
    Jun 29 2026
    Når vi rammer slutningen af skoleåret og har pakket ferietaskerne, ser vi typisk en nedgang i, hvor meget børn får læst.
    Børn oplever et decideret læringstab i løbet af sommerferien og er lidt dårligere til at læse, når de vender tilbage fra en ferie.
    Men at være god til at læse er vigtigt for at begå sig i samfundet.
    Specifikt for børn er læsning vigtigt for at klare sig godt i skolen, og læsefærdigheder er vigtige for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
    Enkelte studier peger endda på, at hvis man læser skønlitteratur, kan det øge ens evne til at føle empati. Og måske allervigtigst: At læse er for mange en værdifuld oplevelse i sig selv.
    Så hvordan hjælper du bedst dit barn til at holde læsningen ved lige? Hvordan undgår du, at bøgerne går på sommerferie, når klokken ringer ud?
    Det har forskningen heldigvis en række bud på!
    Der er forskel på, hvor gode børn er til at læse – og ikke mindst, hvor meget de læser.
    Piger læser for eksempel i gennemsnit mere end drenge. Og børn af højtuddannede læser typisk mere end børn af forældre med kortere uddannelse.
    Langt de fleste forældre ved godt, at læsning er vigtigt og ønsker, at deres børn skal læse. Men det er ikke altid så nemt at oversætte ønsker til praksis.
    Vi har forsket i forskellen i børns læsning, og vi har fundet, at både kønsforskelle og sociale forskelle i læsning er særligt tydelige i perioder, hvor skolen ikke står for at sikre børnenes læsning:
    Om aftenen uden for skoletid, under corona-nedlukninger (se her og her) og i ferieperioder.
    Og det er især drengene, der stopper med at læse, når skolen holder lukket.
    Vi står netop nu over for en sommerferie, så hvis du gerne vil have din dreng (eller pige) til at læse mere – hvad peger forskningen så på, at du kan gøre?
    Før vi giver tips, hører det med, at andre ting også påvirker, hvor meget børn læser.
    Vi ved for eksempel, at forældres socioøkonomiske baggrund (uddannelses- og indkomstniveau) er vigtig for børns læsning.
    Det skyldes sandsynligvis en kombination af forskelle i uddannelsesforventninger, økonomiske ressourcer, forældres egne læsepræferencer, opdragelse med videre.
    De ting kommer nok ikke til at ændre sig hen over en sommer. Men der er selvfølgelig ting, man kan arbejde på her og nu.
    Inden du går i gang, så husk, at det er vigtigt at fejre de små sejre og hverken presse dig selv eller dit barn til at opnå mål, der ikke føles realistiske – og måske kan ende med at være kontraproduktive.
    Med det sagt er her fire ting, som du kan prøve denne sommer.
    Én af de typer af interventioner, som forskning viser er mest effektiv, er dialogisk læsning.
    Dialogisk læsning går grundlæggende ud på, at du læser højt og løbende snakker med barnet om den tekst, du læser. Det styrker barnets ordforråd og evne til at engagere sig i tekst og historier.
    Fordi der her er tale om højtlæsning, er det nok bedst til mindre børn, om end større børn også kan nyde at få læst højt.
    Det er en lejlighed til en rolig og nærværende aktivitet, og det giver selv større børn (lettere) adgang til læseuniverser, der måske er for svære for dem at læse selv.
    Adgang til bøger er essentiel. Hvis børn ikke har læsematerialer, læser de i hvert fald ikke – og forskning viser, at adgang til bøger øger læsning.
    Bøger kan være dyre, men bibliotekerne stiller både fysiske bøger, e-bøger og lydbøger til rådighed gratis.
    Lad dit barn vælge, hvad end der tiltaler dem. Målet bør være at læse noget, ikke at læse 'det rigtige'.
    Der er forskningsresultater, der peger på, at interessen for tekster er vigtigere for drenge end for piger.
    Det er selvfølgelig vigtigt for alle, men måske er det særligt vigtigt for drenge, der ikke allerede er fans af at læse, at de kan identificere sig med emnet og karaktererne.
    Personligt foretrækker vores drenge quiz-bøger, manga og graphic novels. Er det sprogligt avanceret finlitterær kunst? Nej. Gør det læsning sjovt, visuelt og læringsrigt? Ja.
    Man kan heldigvis øge motivationen for at læse – og især dre...
    Show More Show Less
    6 mins
  • Glimt af fremtidens klima: Da Antarktis blev ramt af hedebølge Sådan udviklede hedebølgen sig Globale konsekvenser Advarselssignal fra det koldeste sted på Jorden

    Glimt af fremtidens klima: Da Antarktis blev ramt af hedebølge Sådan udviklede hedebølgen sig Globale konsekvenser Advarselssignal fra det koldeste sted på Jorden
    Jun 29 2026
    Midt i en barsk, mørk antarktisk vinter, hvor temperaturerne ofte falder til under minus 30 °C, blev kontinentet dramatisk varmere.
    I juli og august 2024 steg temperaturen i dele af Østantarktis med op til 28 °C over gennemsnittet, og den forblev høj i mere end to uger.
    Til sammenligning svarer det til, at temperaturen i Storbritannien i januar steg til omkring 30–35 °C.
    I et nyligt studie viser mine kolleger og jeg, at hedebølgen i Antarktis ikke blot var usædvanligt vejr.
    Det var en sjælden atmosfærisk forstyrrelse, forstærket af menneskeskabte klimaforandringer, som giver et indblik i, hvad der kan blive mere almindeligt i de kommende årtier.
    Det var ikke en isoleret hændelse, men fulgte efter en hedebølge i marts 2022, hvor temperaturerne i nogle områder af Antarktis steg med næsten 40 °C over gennemsnittet.
    Det er én af de største temperaturafvigelser, der nogensinde er målt på kloden.
    Sammen peger disse hændelser på et tydeligt skift: ekstrem opvarmning er ikke længere begrænset til områder, der traditionelt anses for sårbare.
    I 2024 begyndte den ekstraordinære vintervarme med en svækkelse af den antarktiske polarhvirvel (polar vortex), som er det store lavtrykssystem af af iskold luft i stratosfæren over Sydpolen, der normalt holder luften kold over kontinentet.
    I juli 2024 blev den antarktiske polarhvirvel svækket, hvilket skabte en usædvanlig opvarmning i stratosfæren, hvor temperaturerne steg med mere end 15 °C i begyndelsen af juli og igen i starten af august.
    Disse ændringer i den øvre atmosfære skabte grundlaget for, hvad der fulgte.
    Et vedvarende højtrykssystem udviklede sig over Østantarktis og åbnede vejen for et langt, smalt 'transportbånd' af varm, fugtig luft (kaldet en atmosfærisk flod), der bevægede sig dybt ind over kontinentet.
    Denne luftmasse transporterede varme fra lavere breddegrader ind i Antarktis' indre, hvilket kun sjældent sker om vinteren.

    Skyer forbundet med systemet fungerede som en slags tæppe, der holdt på varmen nær overfladen og forhindrede den i at slippe ud i rummet. I stedet for en kortvarig temperaturstigning resulterede det i en langvarig og udbredt hedebølge.
    Samtidig var havisen omkring Antarktis tæt på et rekordlavt niveau, og det omliggende Ishav på den sydlige halvkugle var usædvanligt varmt, hvilket sandsynligvis var knyttet til de samme atmosfæriske forhold.
    Det var alle faktorer, som var med til at opretholde tilførslen af varme ind over Antarktis.
    Naturlige variationer var med til at udløse denne hedebølge, men den fandt sted i et klimasystem, der allerede er forandret af menneskelig aktivitet.
    Vores analyse, baseret på computersimuleringer, der sammenligner nutidens klima med en verden uden menneskelig påvirkning, viser, at klimaforandringerne gjorde hedebølgen i vinteren 2024 både kraftigere og mere sandsynlig.
    Sådanne ekstreme vejrhændelser ville tidligere have været yderst sjældne, men i dag er de allerede betydeligt mere sandsynlige, og de kan blive op til 20 gange hyppigere inden udgangen af århundredet ved høje udledninger.
    En hedebølge i Antarktis forekommer måske ret fjern i forhold til hverdagen, men det, der sker, har globale konsekvenser.
    Antarktis rummer størstedelen af verdens ferskvand, bundet i enorme ismasser. Selv kortvarige opvarmningsperioder kan påvirke snefaldet, overfladesmeltningen og stabiliteten af de flydende ishylder, som holder gletsjerne tilbage.
    Hvis disse ishylder bliver svækket, kan gletsjerne hurtigere bevæge sig ud i havet og bidrage til stigende havniveauer, der påvirker kystområder verden over.
    Måske vigtigst af alt viser hedebølgen i 2024, hvordan klimaforandringerne ikke kun ændrer gennemsnitstemperaturer, men også ekstremer. Atmosfæriske processer, som altid har eksisteret, kan nu få langt større betydning i en varmere verden.
    Derfor er hedebølger i Antarktis vigtige. Selv de mest afsides og koldeste dele af planeten bliver påvirket af den globale opvarmning. Og det, der sker – gennem stigende havniveauer og ændrede klimamønstre – ...
    Show More Show Less
    4 mins
  • Nyopdaget haj kan 'gå' på lavvandede rev

    Nyopdaget haj kan 'gå' på lavvandede rev
    Jun 29 2026
    Forestil dig en lille haj, der ikke bare svømmer, men også møver sig frem over revet med finnerne - nærmest, som om den går. Sådan en haj har dykkere nu fundet i Papua Ny Guinea.
    Det skriver Livescience på baggrund af et nyt studie, der blev offentliggjort i Journal of the Ocean Science Foundation.
    Hajen fik navnet 'Hemiscyllium dudgeonae' - også kaldet 'Dudgeon's gående haj'. Den er nemlig opkaldt efter hajforsker Christine Dudgeon fra University of the Sunshine Coast i Australien. Hun har forsket i hajgruppen Hemiscyllium i 20 år.

    Ifølge Livescience hører den nye art til de såkaldte 'walking sharks' - altså gående hajer. Det betyder ikke, at hajerne spadserer rundt på land som en hund eller kat. De bruger derimod deres bryst og bækkenfinner som små ben, når de bevæger sig hen over lavvandede koralrev.
    Forskerne fandt hajen ved øen Watota i Milne Bay, som ligger ud for det sydøstlige Papua Ny Guinea. De ledte egentlig efter en anden gående hajart (Hemiscyllium michaeli), men så fik de øje på en lille, brunplettet haj med et mønster, de ikke kendte.
    I løbet af to dage fandt forskerne så 11 flere af den nye hajart på tre forskellige steder. Både unge og voksne hajer havde samme særlige mønster med små hvide streger og brune prikker. De yderligere fund styrkede forskernes mistanke om, at der var tale om den nye art 'Hemiscyllium dudgeonae' .
    Det blev senere bekræftet, da forskerne sammenlignede DNA fra de nyopdagede hajer med genetiske prøver fra de ni andre arter af gående hajer.
    Med fundet af 'Hemiscyllium dudgeonae' kender forskerne nu 10 arter af gående hajer.
    Ifølge Christine Dudgeon er denne opdagelse spændende, fordi mange nye fisk, og især nye haj- og rokkearter, har en tendens til at leve i dybhavet, så det er usædvanligt at finde noget på meget lavt vand (mindre end en meter) meter.
    Indtil videre er den nyopdagede haj kun blevet dokumenteret tre steder i Papua Ny Guinea. Hvis fremtidig forskning bekræfter, at arten har et meget begrænset udbredelsesområde, kan den være særligt sårbar over for blandt andet klimaændringer eller overfiskeri.
    Dudgeon og hendes team planlægger at fortsætte med at udføre undersøgelser i Papua Ny Guinea for at studere den nye art i dens hjemmemiljø.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Utroligt kort over Fyn får historiker til at tabe kæben Meget sjældent fund Indblik i en tabt tid Gammel gravhøj uden for Odense 'Flyt røven!' Hvorfor endte det i Norge?

    Utroligt kort over Fyn får historiker til at tabe kæben Meget sjældent fund Indblik i en tabt tid Gammel gravhøj uden for Odense 'Flyt røven!' Hvorfor endte det i Norge?
    Jun 29 2026
    Peder Dam har forsket i historiske kort i 25 år og skrevet et digert bogværk om kortlægningen af Danmark.
    Nu har han gjort et nyt fund, der næsten har fået ham til at tabe kæben i begejstring:
    "Jeg har set tusindvis af kort i mit liv, og jeg kan ikke huske noget kortfund i min tid af den kaliber," siger Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, til Videnskab.dk.
    "Det er uden tvivl den vigtigste og mest overraskende opdagelse, som jeg har været med til at gøre. Og jeg tror ikke, at jeg igen finder et ukendt kort, der er så exceptionelt."
    Kortet stammer fra 1718 og dækker et stort område af Midtfyn. Det er dukket op i forbindelse med en større digitalisering af historiske arkiver på Nasjonalbiblioteket i Oslo.
    Ifølge Peder Dam vil det kunne give os helt nye indsigter i den fynske lokalhistorie i en spektakulær tid.
    Ved en indledende undersøgelse af kortet har forskeren allerede fundet gravhøje, der i dag er væk, samt ukendte huse, stednavne og landskaber.
    Det, du allerførst skal vide, er, at der så godt som aldrig dukker ukendte historiske kort over Danmark op.
    "Man finder ikke bare lige gamle historiske kort. De fleste kort ligger på Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek og har været kendt gennem mange, mange år," siger Peder Dam.
    Det bekræfter Stig Svenningsen, som er seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, hvor han arbejder med de historiske samlinger af kort og luftfotos, overfor Videnskab.dk:
    "Vi har rigtig godt styr på de historiske kort over Danmark, der findes. Det er helt unikt, at der dukker et ukendt kort op," siger Stig Svenningsen, der også mener, at der er tale om et "meget sjældent fund".
    Men det er derudover to ting, der gør kortet helt særligt, siger Peder Dam.
    For det første stammer kortet fra 1718, men det er spækfyldt med information, som man aldrig ser på kort fra den tid.
    Per Grau Møller, forsker i historiske kort og landskabshistorie siden 1990'erne, er enig:
    "Kortets detaljerigdom i form af broer, huse og andet er utrolig," lyder det fra Per Grau Møller, lektor emeritus på Syddansk Universitet.

    Det er nemlig først i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, at vi begynder at lave systematiske opmålinger af landskabet og dermed får mere geografisk præcise kort.
    "Så kortet giver en lang række oplysninger om landskabet, som normalt først er tilgængelige knap 100 år senere," siger Per Grau Møller til Videnskab.dk.
    For det andet giver kortet et sjældent blik ind i et landskab og en verden, der de efterfølgende årtier ændrer sig markant.
    I 1788 ophæves stavnsbåndet, og vi får i Danmark store landboreformer, der forandrer den danske geografi markant gennem en intensiv opdyrkning af landet, udjævning af gravhøje og helt nye vejnet.
    "Kortet viser et landskab, der er forsvundet i dag. Et gammelt landskab, der sandsynligvis går helt tilbage til middelalderen," forklarer Peder Dam.
    Ifølge Peder Dam kan kortet derfor svare på "en hulens masse spørgsmål".
    Med opdyrkningen af landskabet i 1800-tallet bliver gamle gravhøje overpløjet i hele landet.
    "8 ud af 10 af alle gravhøje forsvinder," fortæller Peder Dam.
    Ved at studere det gamle kort har Peder Dam allerede kunnet identificere en gravhøj, der lå lidt øst for Odense, men som i dag er væk, siger han.
    "Den slags har jo arkæologisk interesse. Så hvis man en dag vil plante et højhus der, så må man lave en seriøs udgravning der," siger forskeren, der forudser, at han ved at studere kortet vil gøre flere lignende fund.
    Gennem kortet har Peder Dam også fået indblik i, hvad der ligner en gammel nabokonflikt.
    Nordvest for Odense kan man nemlig finde navnet på et gammelt hussted, der på kortet bærer navnet 'Flötröf'.
    Huset findes ikke mere, men oversat til moderne dansk betyder det 'flyt røven', siger Peder Dam.
    "Det sjove er, at ejerne selv har kaldt huset for Hindevad-huset. Så jeg gætter på, at det må være nogle naboer, der har været trætte af huset og lidt friskt har kaldt det 'Flötröf', og det navn har korttegneren så taget til sig."
    "Jeg synes jo,...
    Show More Show Less
    5 mins
  • En læk på ISS afslører et større problem: Hvad sker der, når rumstationen dør? Rusland og NASA er uenige om lækkens betydning 5. juni-hændelsen – og et nyt kapløb Et kapløb med tiden Astronauter risikerer at være strandede på Jorden

    En læk på ISS afslører et større problem: Hvad sker der, når rumstationen dør? Rusland og NASA er uenige om lækkens betydning 5. juni-hændelsen – og et nyt kapløb Et kapløb med tiden Astronauter risikerer at være strandede på Jorden
    Jun 28 2026
    I juni måtte fem astronauter forlade ISS og gå ombord på et Dragon-rumskib parate til at vende tilbage til Jorden, mens to russiske kosmonauter søgte at reparere en læk, der får luft fra rumstationen til at forsvinde ud i rummet.
    Det lyder jo dramatisk, men gradvist er der kommet flere oplysninger om, hvad der skete.
    Det gennemgår vi nu, men vi vil også se på, hvad hændelsen betyder for rumfarten de næste 4-5 år, som er den tid, der er tilbage, før ISS i 2030 efter planen sendes ind i atmosfæren for at brænde op et sted over det sydlige Stillehav.

    Det er ikke noget nyt, at rumstationen ISS ikke er helt tæt, men så længe det kun var små mængder luft, man mistede, valgte man et leve med problemet.
    Men årene gik, og trods forsøg på reparationer er lækken gradvist blevet større.
    Lækken var i den russiske del af rumstationen i et modul kaldet PrK, så det var noget, russerne tog sig af.
    PrK er et sammenkoblingsmodul, hvor russiske rumskibe bliver koblet til ISS. PrK er monteret på det russiske Zvezda-modul, der blev opsendt helt tilbage i år 2000 som det første modul til beboelse på ISS.

    I 2012 mistede rumstationen bare under et halvt kg luft om dagen og det var ikke noget stort problem. Men efter en lang periode med kun et lille lufttab begyndte der at ske noget.
    I februar var lufttabet vokset til lidt over et kg per dag, og efter en sammenkobling med et forsyningsrumskib i april streg det til 1,7 kg om dagen.
    Det var nu klart at der skulle en større reparation til – og som den tidligere astronaut og NASA-talsmand Robert Cabana har berettet til tidsskriftet Ars Technica, så NASA og Rusland forskelligt på problemet:
    Russerne mener, at en fortsat anvendelse af PrK er skikker, men kan ikke overbevise NASA.
    NASA mener, at det er risikabelt fortsat at anvende PrK, men kan ikke overbevise russerne.
    "Så mens det russiske hold fortsætter med at søge efter og forsegle lækagerne, mener de ikke, at et katastrofalt nedbrud af PrK er realistisk. Og NASA har udtrykt bekymring over PrK's strukturelle integritet og muligheden for et katastrofalt nedbrud," sagde Cabana.
    Så kom den store reparationsdag 5. juni 2026, som vist fik et lidt andet forløb, end russerne havde forventet.
    Russerne havde orienteret NASA om, at de denne gang med et bor (eller en sav) ville søge at komme ind til selve lækagen.
    Det syntes NASA ikke var en god eller sikker ide, da man var bange for, at en så hårdhændet behandling kunne få det gamle modul til helt at kollapse.
    Derfor sendte NASA fem astronauter ind i Dragon-rumskibet, mens to russiske kosmonauter gik i gang med reparationerne.
    Undervejs opgav russerne deres plan og besluttede i stedet, at man ville lukke PrK helt – hvilket heller ikke er et meget stort problem, da russerne har andre sammenkoblingsmoduler.
    Det førte til følgende kommentar fra NASA's pressesekretær, Bethany Stevens:
    "I betragtning af denne udvikling har NASA instrueret besætningsmedlemmerne inde i Dragon-rumfartøjet om at afslutte sikkerhedsprocedurerne og vende tilbage til planlagte operationer ombord på Den Internationale Rumstation."
    Så nu har freden igen sænket sig, og endnu en gang har ISS levet op til at være et eksempel på, at store lande godt – måske nogle gange med lidt besvær – kan samarbejde i rummet, selvom man hernede på Jorden er politisk uenige.
    Men hændelsen varsler også et andet kapløb i rummet, der måske er lige så vigtigt som kapløbet mellem USA og Kina om at komme først tilbage til Månen.
    Denne gang er det dog ikke et kapløb med et andet land, men mod uret.
    For lækken er kun ét af de mange problemer, der viser, at ISS er ved at være godt slidt og derfor trænger til at udskiftes. Man kan læse en oversigt over alle problemerne gennem tiden her.
    For det er et stort problem, at ISS har så lidt tid tilbage. NASA vil gerne beholde ISS indtil 2030, mens russerne har talt om en udløbsdato i 2028.
    Det er meningen, at ISS skal erstattes af mindre kommercielle rumstationer, hvor man kan leje et ophold på måske et par uger, men de vil n...
    Show More Show Less
    7 mins
  • Kan du overleve i ørkenen ved at drikke din egen urin? Urin er kroppens affald Urin i en overlevelsessituation Nyrerne på overarbejde Er urin sterilt?

    Kan du overleve i ørkenen ved at drikke din egen urin? Urin er kroppens affald Urin i en overlevelsessituation Nyrerne på overarbejde Er urin sterilt?
    Jun 28 2026
    Den britiske tv-vært og tidligere elitesoldat, Bear Grylls, er kendt fra overlevelsesprogrammer, hvor han tester grænserne for, hvad mennesker kan klare i naturen.
    Han har opbygget et globalt ry for blandt andet ofte utraditionelle - og til tider temmelig ekstreme - overlevelsestricks for at undgå livstruende mangel på væske i kroppen.
    Han har vredet væske ud af elefantafføring, drukket sekret fra kameltarme, sat tænderne i yakøjne i jagten på hydrering og drukket sin egen urin.
    Og har man set Bear Grylls tage en ordentlig slurk af sin egen urin foran kameraet, kan man let få et indtryk af, at det er et reelt overlevelsestrick. Han har trods alt en fortid i den britiske specialstyrke SAS.
    I et af programmerne fortæller han seerne, at det er spild af væske at urinere på jorden, at det er 'sikkert' at drikke sin egen urin, hvorefter han med tydelig modvilje tager en ordentlig slurk.
    Men holder det stik, eller er det underholdende tv forklædt som overlevelsestip?
    Menneskekroppen består af cirka 60 procent vand. For at holde den rette balance mellem stofferne i kroppens indre miljø filtrerer nyrerne konstant omkring 180 liter væske fra blodet (plasma) om dagen.
    Heldigvis skal vi ikke af med 180 liter urin om dagen. Nyrerne sender nemlig omkring 99 procent af det, de filtrerer, tilbage i blodbanen.
    Den nemmeste måde at forstå processen på er at forestille sig et overfyldt og uoverskueligt skur.
    Hvis man skulle gennemgå rodet én genstand ad gangen og kun fjerne det, der ikke skulle gemmes, ville det være både langsommeligt og besværligt.
    Det er langt mere effektivt at tømme skuret for indhold, beholde det vigtige og smide resten væk.
    Sådan arbejder nyrerne også. De ser bort fra de store celler og proteiner og filtrerer blodets plasma, hvilket i praksis svarer til at tømme hele skuret.
    Derefter sender de målrettet de nyttige stoffer tilbage til blodbanen. Det, der er tilbage, ender som urin; kroppens fysiologiske affaldsspand.
    Det endelige indhold i urinen afhænger af flere forhold, blandt andet hvor godt hydreret du er, hvor aktiv din stofomsætning er, og hvad du for nylig har spist eller indtaget af medicin og kosttilskud.
    Typisk består urin af omkring 95 procent vand.
    Resten er:
    Urinstof eller urea (omkring 2 procent, et affaldsprodukt fra nedbrydningen af protein, som vi vender tilbage til om lidt)
    Kreatinin (omkring 0,1 procent, et affaldsprodukt fra musklernes stofskifte).
    En række salte (elektrolytter) og proteiner.
    Så hydrerer urin dig? Og er det sikkert?
    Svaret er både ja og nej.
    Det er ikke helt entydigt, for som vi så ovenfor, afhænger urinens indhold af, hvad der i første omgang var i 'skuret'.
    Hvis du er rask og velhydreret, vil din urin typisk være klar eller gullig, hvilket betyder, at den overvejende består af vand, men den vil stadig indeholde urinstof, salte og andre affaldsstoffer.
    Denne slags urin vil faktisk give en vis grad af væske, men i en overlevelsessituation af den slags, Bear Grylls ofte viser på tv, mister kroppen væske på andre måder.
    Du taber for eksempel omkring 450 milliliter om dagen gennem huden og cirka 300 milliliter som vanddamp, når du ånder ud, men i et varmt og fugtigt klima, er væsketabet endnu større.
    Det betyder, at nyrerne skal holde ekstra godt fast i den væske, kroppen har tilbage, så den kan blive i blodbanen.
    Derfor bliver affaldsstofferne i urinen også mere koncentrerede, og indholdet bliver langt hårdere for kroppen at håndtere.
    Drikker du urin i en reel nødsituation, får du altså ikke bare væske i dig. Du får også en mere koncentreret blanding af de affaldsstoffer (blandt andet urinstof), som kroppen netop har forsøgt at komme af med.
    Drikker man urin med en højere koncentration af affaldsstoffer, eller har man nedsat nyrefunktion, kan urinstof og andre affaldsprodukter fra stofskiftet hobe sig op i kroppen. Det kan blive giftigt for cellerne, især i nervesystemet.
    Det kan blandt andet føre til opkast, muskelkramper, kløe og påvirket bevidsthed.
    Uden behandling kan denne forgift...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Gennembrud i behandling af den mest dødelige kræft: Overlevelsestid fordoblet Det ændrer landskabet Fordobling af overlevelsen Færre bivirkninger Stopper et protein, som er gået amok Beviser, at det er muligt Flere studier på vej Kan også virke mod andre typer kræft

    Gennembrud i behandling af den mest dødelige kræft: Overlevelsestid fordoblet Det ændrer landskabet Fordobling af overlevelsen Færre bivirkninger Stopper et protein, som er gået amok Beviser, at det er muligt Flere studier på vej Kan også virke mod andre typer kræft
    Jun 28 2026
    Bugspytkirtelkræft anses for at være verdens dødeligste kræft.
    Fem år efter diagnosen lever kun lige under 15 procent af patienterne.
    Hvis kræften har spredt sig til andre organer før diagnosen, er overlevelsen efter fem år på under 4 procent.
    Med få og diffuse symptomer opdages sygdommen ofte sent, og i flere årtier har der ikke været fremskridt i behandlingen.
    Det var derfor følelsesladet, da forskere præsenterede resultaterne for en ny pille mod bugspytkirtelkræft på verdens største kræftkonference i USA for nylig.
    Studiet blev samtidig offentliggjort i The New England Journal of Medicine.
    Pillen kurerer ikke kræften, men fordoblede overlevelsen hos patienterne sammenlignet med dem, der fik kemoterapi.
    Kræftlægerne i salen rejste sig spontant og gav studiet stående bifald. Ord som 'game-changer' og 'gennembrud' blev brugt i flæng.
    "Disse resultater ændrer hele landskabet," sagde Dr Rachna Shroff fra University of Arizona Cancer Centre til avisen The Guardian.
    Rachna Shroff har behandlet bugspytkirtelkræft i 16 år, men har ikke været involveret i studiet.
    "Da jeg først læste om resultaterne, græd jeg," siger hun.
    "Dette studie kan få store konsekvenser for vores patienter, og jeg lykønsker virkelig forskerne."
    500 patienter, som havde bugspytkirtelkræft med spredning, var med i studiet. De havde alle været igennem standardbehandling før de blev udvalgt til at deltage i det kliniske forsøg.
    Halvdelen fik standardkemoterapi. Den anden halvdel fik en pille ved navn daraxonrasib.
    Median overlevelse for dem, der fik kemoterapi, var 6,6 til 6,7 måneder.
    Median overlevelse for dem, der fik daraxonrasib, var 13,2 måneder.
    Median bruges ofte i stedet for gennemsnit i kræftforskning, fordi tallet ikke påvirkes af, at nogle få patienter måske lever meget kort eller meget længe.
    Daraxonrasib havde også færre bivirkninger.
    1,2 procent af patienterne måtte stoppe med denne behandling på grund af bivirkninger, mod 11,2 procent af dem, der fik kemoterapi.
    "Det er meget lovende resultater for en kræftform, som er forbundet med en af de dårligste prognoser, og hvor behandlingsmulighederne har været begrænsede," siger professor og overlæge Knut Jørgen Labori.
    Han forsker i og behandler bugspytkirtelkræft ved Oslo universitetshospital.
    Daraxonrasib repræsenterer et nyt princip for behandling af bugspytkirtelkræft, som kan udvikles videre, ifølge professoren.
    Daraxonrasib-tabletterne retter sig mod noget, som kaldes RAS-protein.
    RAS-proteinet kontrollerer, hvordan celler vokser og deler sig. Det kan slå væksten fra eller til.

    Ved KRAS-mutation låses RAS-proteinet fast i "skru på"-positionen, hvilket fører til ukontrolleret cellevækst.
    KRAS-mutation forekommer også i andre kræftformer, men hyppigst ved bugspytkirtelkræft, fortæller Knut Jørgen Labori. Hele 90 procent af bugspytkirtelkræft-patienter har KRAS-mutation.
    Den nye tabletbehandling blokerer RAS-proteinet og hæmmer signalerne, som gør, at svulsten vokser, og at sygdommen udvikler sig.
    "Selvom effekten foreløbig ser ud til at være tidsbegrænset, så viser resultaterne, at målretning af RAS kan give klinisk betydelig sygdomskontrol hos denne patientgruppe," siger Knut Jørgen Labori.
    "Dette gør behandlingsprincippet meget lovende og understøtter videre udvikling af denne type lægemidler," siger han.
    Det er den amerikanske kræftforsker Rachna Shroff, interviewet i The Guardian, helt enig i.
    "RAS-revolutionen er landet," siger hun.
    "Og dette studie beviser princippet om, at målrettet behandling mod KRAS i bugspytkirtelkræft er mulig og effektiv."
    Daraxonrasib er i dag ikke godkendt af lægemiddelmyndigheden FDA i USA eller EMA i Europa, men mens der afventes eventuel godkendelse åbnes der i USA for begrænset adgang gennem noget, som kaldes et Expanded Access Program, fortæller Tormod Kyrre Guren, som er kræftlæge og kræftforsker ved Oslo universitetshospital.
    Det betyder, at enkelte patienter uden andre behandlingsalternativer kan få adgang til tabletterne også uden for kliniske studier. De...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Foretrækker du Messi eller Ronaldo? Dit politiske ståsted spiller måske ind

    Foretrækker du Messi eller Ronaldo? Dit politiske ståsted spiller måske ind
    Jun 27 2026
    Om du holder med Ronaldo eller Messi ved dette VM kan hænge sammen med din politiske overbevisning.
    Det skriver Nanyang Teknologiske Universitet i Singapore i en pressemeddelelse på baggrund af en ny international undersøgelse.
    I undersøgelsen, der blev foretaget online med mere end 10.000 respondenter fra 26 lande, fremgik det, at personer, der identificerede sig som mere liberale, havde en tendens til at foretrække Messi, mens de, der identificerede sig som mere konservative, havde en tendens til at foretrække Ronaldo.
    Sammenhængen er dog stærkest blandt yngre respondenter, fremgår det af undersøgelsen.
    På landeniveau vurderede respondenter i 11 lande Ronaldo mest positivt, mens 8 lande foretrak Messi. I de resterende syv lande var der ikke nogen statistisk klar præference mellem den portugisiske og den argentinske fodboldspiller.
    Det tyder på, at politisk identitet kan være forbundet med kulturelle præferencer, der ellers ikke har meget at gøre med politik, lyder det fra undersøgelsens forfatter og lektor på Nanyang Teknologiske Universitet, Saifuddin Ahmed.
    "Messi og Ronaldo udviser markant forskellige offentlige personligheder. Messi forbindes ofte med et mere stille, holdorienteret image, mens Ronaldo er kendt for åbent at udtrykke sine ambitioner og fejre individuelle præstationer," forklarer han og uddyber:
    "Folk er måske mere tiltrukkede af den spiller, hvis offentlige image stemmer overens med deres bredere værdier."
    Forskerne undersøgte også, om andre personlige karakteristika og medievaner var forbundet med præferencen for henholdsvis Messi og Ronaldo – såsom forbrug af korte højkantsvideoer og selvværd.
    Respondenter, der fik flere af deres nyheder gennem højkantsvideoerne på TikTok og Instagram, og respondenter med højt selvværd var også mere tilbøjelige til at foretrække Ronaldo.
    Messi var mest populær i Argentina, flere vesteuropæiske lande, USA, Canada og Sydkorea.
    Ronaldo fik højere gennemsnitlige ratings i flere lande i Nordafrika, Mellemøsten og Sydøstasien.
    Forskere fandt dog ingen sammenhæng mellem et lands FIFA-rangliste og respondenternes præferencer.
    Show More Show Less
    2 mins