Utroligt kort over Fyn får historiker til at tabe kæben Meget sjældent fund Indblik i en tabt tid Gammel gravhøj uden for Odense 'Flyt røven!' Hvorfor endte det i Norge? cover art

Utroligt kort over Fyn får historiker til at tabe kæben Meget sjældent fund Indblik i en tabt tid Gammel gravhøj uden for Odense 'Flyt røven!' Hvorfor endte det i Norge?

Utroligt kort over Fyn får historiker til at tabe kæben Meget sjældent fund Indblik i en tabt tid Gammel gravhøj uden for Odense 'Flyt røven!' Hvorfor endte det i Norge?

Listen for free

View show details
Peder Dam har forsket i historiske kort i 25 år og skrevet et digert bogværk om kortlægningen af Danmark.
Nu har han gjort et nyt fund, der næsten har fået ham til at tabe kæben i begejstring:
"Jeg har set tusindvis af kort i mit liv, og jeg kan ikke huske noget kortfund i min tid af den kaliber," siger Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, til Videnskab.dk.
"Det er uden tvivl den vigtigste og mest overraskende opdagelse, som jeg har været med til at gøre. Og jeg tror ikke, at jeg igen finder et ukendt kort, der er så exceptionelt."
Kortet stammer fra 1718 og dækker et stort område af Midtfyn. Det er dukket op i forbindelse med en større digitalisering af historiske arkiver på Nasjonalbiblioteket i Oslo.
Ifølge Peder Dam vil det kunne give os helt nye indsigter i den fynske lokalhistorie i en spektakulær tid.
Ved en indledende undersøgelse af kortet har forskeren allerede fundet gravhøje, der i dag er væk, samt ukendte huse, stednavne og landskaber.
Det, du allerførst skal vide, er, at der så godt som aldrig dukker ukendte historiske kort over Danmark op.
"Man finder ikke bare lige gamle historiske kort. De fleste kort ligger på Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek og har været kendt gennem mange, mange år," siger Peder Dam.
Det bekræfter Stig Svenningsen, som er seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, hvor han arbejder med de historiske samlinger af kort og luftfotos, overfor Videnskab.dk:
"Vi har rigtig godt styr på de historiske kort over Danmark, der findes. Det er helt unikt, at der dukker et ukendt kort op," siger Stig Svenningsen, der også mener, at der er tale om et "meget sjældent fund".
Men det er derudover to ting, der gør kortet helt særligt, siger Peder Dam.
For det første stammer kortet fra 1718, men det er spækfyldt med information, som man aldrig ser på kort fra den tid.
Per Grau Møller, forsker i historiske kort og landskabshistorie siden 1990'erne, er enig:
"Kortets detaljerigdom i form af broer, huse og andet er utrolig," lyder det fra Per Grau Møller, lektor emeritus på Syddansk Universitet.

Det er nemlig først i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, at vi begynder at lave systematiske opmålinger af landskabet og dermed får mere geografisk præcise kort.
"Så kortet giver en lang række oplysninger om landskabet, som normalt først er tilgængelige knap 100 år senere," siger Per Grau Møller til Videnskab.dk.
For det andet giver kortet et sjældent blik ind i et landskab og en verden, der de efterfølgende årtier ændrer sig markant.
I 1788 ophæves stavnsbåndet, og vi får i Danmark store landboreformer, der forandrer den danske geografi markant gennem en intensiv opdyrkning af landet, udjævning af gravhøje og helt nye vejnet.
"Kortet viser et landskab, der er forsvundet i dag. Et gammelt landskab, der sandsynligvis går helt tilbage til middelalderen," forklarer Peder Dam.
Ifølge Peder Dam kan kortet derfor svare på "en hulens masse spørgsmål".
Med opdyrkningen af landskabet i 1800-tallet bliver gamle gravhøje overpløjet i hele landet.
"8 ud af 10 af alle gravhøje forsvinder," fortæller Peder Dam.
Ved at studere det gamle kort har Peder Dam allerede kunnet identificere en gravhøj, der lå lidt øst for Odense, men som i dag er væk, siger han.
"Den slags har jo arkæologisk interesse. Så hvis man en dag vil plante et højhus der, så må man lave en seriøs udgravning der," siger forskeren, der forudser, at han ved at studere kortet vil gøre flere lignende fund.
Gennem kortet har Peder Dam også fået indblik i, hvad der ligner en gammel nabokonflikt.
Nordvest for Odense kan man nemlig finde navnet på et gammelt hussted, der på kortet bærer navnet 'Flötröf'.
Huset findes ikke mere, men oversat til moderne dansk betyder det 'flyt røven', siger Peder Dam.
"Det sjove er, at ejerne selv har kaldt huset for Hindevad-huset. Så jeg gætter på, at det må være nogle naboer, der har været trætte af huset og lidt friskt har kaldt det 'Flötröf', og det navn har korttegneren så taget til sig."
"Jeg synes jo,...
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
No reviews yet