Videnskab.dk - Automatisk oplæsning cover art

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.Videnskab.dk Hourly Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Episodes
  • Nyopdaget haj kan 'gå' på lavvandede rev

    Nyopdaget haj kan 'gå' på lavvandede rev
    Jun 29 2026
    Forestil dig en lille haj, der ikke bare svømmer, men også møver sig frem over revet med finnerne - nærmest, som om den går. Sådan en haj har dykkere nu fundet i Papua Ny Guinea.
    Det skriver Livescience på baggrund af et nyt studie, der blev offentliggjort i Journal of the Ocean Science Foundation.
    Hajen fik navnet 'Hemiscyllium dudgeonae' - også kaldet 'Dudgeon's gående haj'. Den er nemlig opkaldt efter hajforsker Christine Dudgeon fra University of the Sunshine Coast i Australien. Hun har forsket i hajgruppen Hemiscyllium i 20 år.

    Ifølge Livescience hører den nye art til de såkaldte 'walking sharks' - altså gående hajer. Det betyder ikke, at hajerne spadserer rundt på land som en hund eller kat. De bruger derimod deres bryst og bækkenfinner som små ben, når de bevæger sig hen over lavvandede koralrev.
    Forskerne fandt hajen ved øen Watota i Milne Bay, som ligger ud for det sydøstlige Papua Ny Guinea. De ledte egentlig efter en anden gående hajart (Hemiscyllium michaeli), men så fik de øje på en lille, brunplettet haj med et mønster, de ikke kendte.
    I løbet af to dage fandt forskerne så 11 flere af den nye hajart på tre forskellige steder. Både unge og voksne hajer havde samme særlige mønster med små hvide streger og brune prikker. De yderligere fund styrkede forskernes mistanke om, at der var tale om den nye art 'Hemiscyllium dudgeonae' .
    Det blev senere bekræftet, da forskerne sammenlignede DNA fra de nyopdagede hajer med genetiske prøver fra de ni andre arter af gående hajer.
    Med fundet af 'Hemiscyllium dudgeonae' kender forskerne nu 10 arter af gående hajer.
    Ifølge Christine Dudgeon er denne opdagelse spændende, fordi mange nye fisk, og især nye haj- og rokkearter, har en tendens til at leve i dybhavet, så det er usædvanligt at finde noget på meget lavt vand (mindre end en meter) meter.
    Indtil videre er den nyopdagede haj kun blevet dokumenteret tre steder i Papua Ny Guinea. Hvis fremtidig forskning bekræfter, at arten har et meget begrænset udbredelsesområde, kan den være særligt sårbar over for blandt andet klimaændringer eller overfiskeri.
    Dudgeon og hendes team planlægger at fortsætte med at udføre undersøgelser i Papua Ny Guinea for at studere den nye art i dens hjemmemiljø.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Utroligt kort over Fyn får historiker til at tabe kæben Meget sjældent fund Indblik i en tabt tid Gammel gravhøj uden for Odense 'Flyt røven!' Hvorfor endte det i Norge?

    Utroligt kort over Fyn får historiker til at tabe kæben Meget sjældent fund Indblik i en tabt tid Gammel gravhøj uden for Odense 'Flyt røven!' Hvorfor endte det i Norge?
    Jun 29 2026
    Peder Dam har forsket i historiske kort i 25 år og skrevet et digert bogværk om kortlægningen af Danmark.
    Nu har han gjort et nyt fund, der næsten har fået ham til at tabe kæben i begejstring:
    "Jeg har set tusindvis af kort i mit liv, og jeg kan ikke huske noget kortfund i min tid af den kaliber," siger Peder Dam, der er museumsinspektør på Museum Odense, til Videnskab.dk.
    "Det er uden tvivl den vigtigste og mest overraskende opdagelse, som jeg har været med til at gøre. Og jeg tror ikke, at jeg igen finder et ukendt kort, der er så exceptionelt."
    Kortet stammer fra 1718 og dækker et stort område af Midtfyn. Det er dukket op i forbindelse med en større digitalisering af historiske arkiver på Nasjonalbiblioteket i Oslo.
    Ifølge Peder Dam vil det kunne give os helt nye indsigter i den fynske lokalhistorie i en spektakulær tid.
    Ved en indledende undersøgelse af kortet har forskeren allerede fundet gravhøje, der i dag er væk, samt ukendte huse, stednavne og landskaber.
    Det, du allerførst skal vide, er, at der så godt som aldrig dukker ukendte historiske kort over Danmark op.
    "Man finder ikke bare lige gamle historiske kort. De fleste kort ligger på Rigsarkivet og Det Kongelige Bibliotek og har været kendt gennem mange, mange år," siger Peder Dam.
    Det bekræfter Stig Svenningsen, som er seniorforsker på Det Kgl. Bibliotek, hvor han arbejder med de historiske samlinger af kort og luftfotos, overfor Videnskab.dk:
    "Vi har rigtig godt styr på de historiske kort over Danmark, der findes. Det er helt unikt, at der dukker et ukendt kort op," siger Stig Svenningsen, der også mener, at der er tale om et "meget sjældent fund".
    Men det er derudover to ting, der gør kortet helt særligt, siger Peder Dam.
    For det første stammer kortet fra 1718, men det er spækfyldt med information, som man aldrig ser på kort fra den tid.
    Per Grau Møller, forsker i historiske kort og landskabshistorie siden 1990'erne, er enig:
    "Kortets detaljerigdom i form af broer, huse og andet er utrolig," lyder det fra Per Grau Møller, lektor emeritus på Syddansk Universitet.

    Det er nemlig først i slutningen af 1700-tallet og starten af 1800-tallet, at vi begynder at lave systematiske opmålinger af landskabet og dermed får mere geografisk præcise kort.
    "Så kortet giver en lang række oplysninger om landskabet, som normalt først er tilgængelige knap 100 år senere," siger Per Grau Møller til Videnskab.dk.
    For det andet giver kortet et sjældent blik ind i et landskab og en verden, der de efterfølgende årtier ændrer sig markant.
    I 1788 ophæves stavnsbåndet, og vi får i Danmark store landboreformer, der forandrer den danske geografi markant gennem en intensiv opdyrkning af landet, udjævning af gravhøje og helt nye vejnet.
    "Kortet viser et landskab, der er forsvundet i dag. Et gammelt landskab, der sandsynligvis går helt tilbage til middelalderen," forklarer Peder Dam.
    Ifølge Peder Dam kan kortet derfor svare på "en hulens masse spørgsmål".
    Med opdyrkningen af landskabet i 1800-tallet bliver gamle gravhøje overpløjet i hele landet.
    "8 ud af 10 af alle gravhøje forsvinder," fortæller Peder Dam.
    Ved at studere det gamle kort har Peder Dam allerede kunnet identificere en gravhøj, der lå lidt øst for Odense, men som i dag er væk, siger han.
    "Den slags har jo arkæologisk interesse. Så hvis man en dag vil plante et højhus der, så må man lave en seriøs udgravning der," siger forskeren, der forudser, at han ved at studere kortet vil gøre flere lignende fund.
    Gennem kortet har Peder Dam også fået indblik i, hvad der ligner en gammel nabokonflikt.
    Nordvest for Odense kan man nemlig finde navnet på et gammelt hussted, der på kortet bærer navnet 'Flötröf'.
    Huset findes ikke mere, men oversat til moderne dansk betyder det 'flyt røven', siger Peder Dam.
    "Det sjove er, at ejerne selv har kaldt huset for Hindevad-huset. Så jeg gætter på, at det må være nogle naboer, der har været trætte af huset og lidt friskt har kaldt det 'Flötröf', og det navn har korttegneren så taget til sig."
    "Jeg synes jo,...
    Show More Show Less
    5 mins
  • En læk på ISS afslører et større problem: Hvad sker der, når rumstationen dør? Rusland og NASA er uenige om lækkens betydning 5. juni-hændelsen – og et nyt kapløb Et kapløb med tiden Astronauter risikerer at være strandede på Jorden

    En læk på ISS afslører et større problem: Hvad sker der, når rumstationen dør? Rusland og NASA er uenige om lækkens betydning 5. juni-hændelsen – og et nyt kapløb Et kapløb med tiden Astronauter risikerer at være strandede på Jorden
    Jun 28 2026
    I juni måtte fem astronauter forlade ISS og gå ombord på et Dragon-rumskib parate til at vende tilbage til Jorden, mens to russiske kosmonauter søgte at reparere en læk, der får luft fra rumstationen til at forsvinde ud i rummet.
    Det lyder jo dramatisk, men gradvist er der kommet flere oplysninger om, hvad der skete.
    Det gennemgår vi nu, men vi vil også se på, hvad hændelsen betyder for rumfarten de næste 4-5 år, som er den tid, der er tilbage, før ISS i 2030 efter planen sendes ind i atmosfæren for at brænde op et sted over det sydlige Stillehav.

    Det er ikke noget nyt, at rumstationen ISS ikke er helt tæt, men så længe det kun var små mængder luft, man mistede, valgte man et leve med problemet.
    Men årene gik, og trods forsøg på reparationer er lækken gradvist blevet større.
    Lækken var i den russiske del af rumstationen i et modul kaldet PrK, så det var noget, russerne tog sig af.
    PrK er et sammenkoblingsmodul, hvor russiske rumskibe bliver koblet til ISS. PrK er monteret på det russiske Zvezda-modul, der blev opsendt helt tilbage i år 2000 som det første modul til beboelse på ISS.

    I 2012 mistede rumstationen bare under et halvt kg luft om dagen og det var ikke noget stort problem. Men efter en lang periode med kun et lille lufttab begyndte der at ske noget.
    I februar var lufttabet vokset til lidt over et kg per dag, og efter en sammenkobling med et forsyningsrumskib i april streg det til 1,7 kg om dagen.
    Det var nu klart at der skulle en større reparation til – og som den tidligere astronaut og NASA-talsmand Robert Cabana har berettet til tidsskriftet Ars Technica, så NASA og Rusland forskelligt på problemet:
    Russerne mener, at en fortsat anvendelse af PrK er skikker, men kan ikke overbevise NASA.
    NASA mener, at det er risikabelt fortsat at anvende PrK, men kan ikke overbevise russerne.
    "Så mens det russiske hold fortsætter med at søge efter og forsegle lækagerne, mener de ikke, at et katastrofalt nedbrud af PrK er realistisk. Og NASA har udtrykt bekymring over PrK's strukturelle integritet og muligheden for et katastrofalt nedbrud," sagde Cabana.
    Så kom den store reparationsdag 5. juni 2026, som vist fik et lidt andet forløb, end russerne havde forventet.
    Russerne havde orienteret NASA om, at de denne gang med et bor (eller en sav) ville søge at komme ind til selve lækagen.
    Det syntes NASA ikke var en god eller sikker ide, da man var bange for, at en så hårdhændet behandling kunne få det gamle modul til helt at kollapse.
    Derfor sendte NASA fem astronauter ind i Dragon-rumskibet, mens to russiske kosmonauter gik i gang med reparationerne.
    Undervejs opgav russerne deres plan og besluttede i stedet, at man ville lukke PrK helt – hvilket heller ikke er et meget stort problem, da russerne har andre sammenkoblingsmoduler.
    Det førte til følgende kommentar fra NASA's pressesekretær, Bethany Stevens:
    "I betragtning af denne udvikling har NASA instrueret besætningsmedlemmerne inde i Dragon-rumfartøjet om at afslutte sikkerhedsprocedurerne og vende tilbage til planlagte operationer ombord på Den Internationale Rumstation."
    Så nu har freden igen sænket sig, og endnu en gang har ISS levet op til at være et eksempel på, at store lande godt – måske nogle gange med lidt besvær – kan samarbejde i rummet, selvom man hernede på Jorden er politisk uenige.
    Men hændelsen varsler også et andet kapløb i rummet, der måske er lige så vigtigt som kapløbet mellem USA og Kina om at komme først tilbage til Månen.
    Denne gang er det dog ikke et kapløb med et andet land, men mod uret.
    For lækken er kun ét af de mange problemer, der viser, at ISS er ved at være godt slidt og derfor trænger til at udskiftes. Man kan læse en oversigt over alle problemerne gennem tiden her.
    For det er et stort problem, at ISS har så lidt tid tilbage. NASA vil gerne beholde ISS indtil 2030, mens russerne har talt om en udløbsdato i 2028.
    Det er meningen, at ISS skal erstattes af mindre kommercielle rumstationer, hvor man kan leje et ophold på måske et par uger, men de vil n...
    Show More Show Less
    7 mins
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
No reviews yet