Showing results by narrator "Pia Tafdrup" in All Categories

"Synet af lys" er tredje bind i Tafdrups store sammenhængende projekt om de fem sanser, der begyndte med "Smagen af stål" i 2014 og efterfulgtes af "Lugten af sne", som udkom to år senere. I dette bind gælder det synssansen: synet af smukt og af grimt, muntert og sørgeligt, lys og mørke, med alle de følelser, det afsætter, af sorg og glæde, vrede og afsky, henrykkelse, eftertænksomhed, vemod, angst og utryghed.

Nye digte af forfatteren til Dronningeporten, som hun modtog Nordisk Råds Litteraturpris 1999 for.

"Springflod" udgør en krans af digte, som i syv hovedafsnit skildrer en kærlighed fra den tidligste usikkerhed til en afklaret ro.

I "Sekundernes bro" opleves livet, døden, kærligheden og erotikken med "sanser spændt til bristepunktet", som det udtrykkes i digtet "Fiktive tegn".

Pia Tafdrups første digtsamling siden "Territorialsang" (1994).

Som den første kvinde i Norden udsendte Pia Tafdrup i 1991 en poetik. "Over vandet går jeg" er specifikt knyttet til hendes eget lyriske projekt. Formen er skitsens, der spørges, mere end der svares. Men med sin insisteren og manglende angst for det patetiske markerede værket sig som et personligt og kompromisløst udsagn.

"Boomerang" er titlen på Pia Tafdrups 101 hårdtslående haikudigte, der har det tilfælles med jagtvåbenet af samme navn, at de er hurtige og præcise. Det er haikudigtets natur at spejle eksistensen, både dens skønhed og dens grusomhed og vanvid. For digteren kommer det overrumplende, som når man snubler over en sten, men haiku er også øjeblikkets digtning: læseren skal fornemme de små lynende øjeblikke stærkt.

I "Hvid feber" beskrives en kvindes oplevelse af kærligheden og erotikken som en smertefyldt og depressiv erfaring på vejen mod erkendelse og indsigt.

Digtkreds med byen Jerusalem som et gennemgående motiv, der til gengæld bliver behandlet og fortolket under mange forskellige synsvinkler.

Digte som tager naturen, og især skov og træer, som udgangspunkt, dels konkret, dels som symbolsk rum for refleksioner over tidens og dødens vilkår.

"DET SOM KOMMER" Bytter fuglene ud med skyerne / skyerne med stjernerne / bytter én himmel du / med en anden / - ikke nødvendigvis smukkere himmel / dag med nat // det som findes omkring / rykker ind i lyset / og betragtes // alt det som kommer tilhører mig / et øjeblik / fuglene skyerne og stjernerne / alt det som kommer / er netop hvad jeg søger // det som én gang fandtes / kommer ikke mere / derfor griber jeg himlen bag himlen nu // og det lys de har fanget, mine øjne / gør mit blod så levende // alt andet har jeg glemt.

Samlingen består af 60 digte, der beskriver hver sit år i forfatterens liv, fra de allerførste sansninger af omverdenen, over den gradvise opdagelse af verden, af sproget og dets finurligheder, livet på den gård, hvor hun voksede op, skolegang, pubertet, litteratur, fremtidsplaner, rejser, ophold i Thy-lejren, rockmusikken, studier, politik, kærlighed, om at blive digter, om mødet med andre forfattere, om at få børn, have børn, blive ældre og have gamle forældre, se gentagelser og notere sig tidens gang.

Sanselige digte, der forener en voksen kvindes følelser med barnets nysgerrige opdagelse af verden.

Tafdrups digte spænder fra undfangelsesøjeblikket til evigheden. Liv ses som en konfrontation med det, der er større end én selv. Kærlighed, begær og død, urkræfter, der er til stede selv i en nok så moderne civilisation. Noget truer og trækker mod fald, andet løfter.

Pia Tafdrups tredje digtsamling "Den inderste zone" udkom første gang i 1983 og fordyber sig, ligesom forgængerne. Når der går hul på en engel og Intetfang, i en kropslig-erotisk kvindelig identitetssøgen.

"Lyden af skyer" er fjerde bind i Tafdrups store sammenhængende projekt om de fem sanser, der begyndte med "Smagen af stål" i 2014 og efterfulgtes af "Lugten af sne", 2016, og "Synet af lys", 2018. I dette bind gælder det høresansen - med alle de følelser, det afsætter, af sorg og glæde, vrede og afsky, henrykkelse, eftertænksomhed, vemod, angst og utryghed. Sensuelle, tænksomme digte om den fjerde af menneskets sanser.

Digte om en fars sidste tid, fra han bliver så syg og dement, at han ikke længere kan være i sit hjem, men må på plejehjem, til han kommer på hospitalet og dør af fysisk svækkelse. Hele denne proces - og de pårørendes, konens, børnenes reaktioner - beskrives nøgternt og kontant med al den uafvendelighed, der præger et sådant forløb, og med glimt tilbage til det liv, han engang havde.