Showing results by author "Various authors" in All Categories

Efter godt fire års intensivt efterforskningsarbejde kunne anklagemyndigheden i august 1974 fremsætte begæring til kriminalretten i en dansk provinsby om beslutning om anholdelse af direktøren for et aktieselskab, der handlede med skind.

Det lyder næsten utroligt, men ikke desto mindre afsonede denne artikels hovedperson to gange i sit liv en straf på 16 års fængsel, eller tugthus, som det dengang hed. Den første af de to domme fik han som 22-årig i 1903, men allerede før var han en god kending af politiet, idet han forinden havde afsonet tre år i forbedringshus for en række tyverier.

Landet over er der gennem tiderne blevet drevet ulovlig jagt, krybskytteri ved nattetide. En del af disse ulovligheder anmeldes til politiet, men i mange tilfælde foretager de jagtberettigede sig ikke noget, måske ud fra den overbevisning, at det ikke er muligt at finde frem til gerningsmanden.

I forbindelse med nogle husbesættelser i København har der været en kraftig debat om politiets magtanvendelse, og her tænkes specielt på brugen af tåregas. En del af dagspressen og flere politikere fandt, at politiet ved brug af tåregas havde foretaget en optrapning.

Når der begåes alvorlige forbrydelser, for eksempel: Drab, farlige røverier med anvendelse af våben, mordbrand og lignende, kommer politiet straks til stede, og der påbegyndes omfattende efterforskning med undersøgelser på gerningssted, personafhøringer i kvarteret og hos familie, og der tilkaldes tekniske afdelinger til assistance.

Anmeldelser om forsvundne unge piger skal altid behandles alvorligt. En understregning af vanskelighederne ved at løse forsvindingsgåder ses deri, at politiet i de seneste år står med fire uopklarede sager om unge piger, der forsvandt på mystisk vis og som senere blev fundet myrdet.

Han anstiftede langt over 100 brande i København. Ilden gav ham tilfredsstillelse – en slags seksuel oplevelse. Hvordan var han indrettet? Hvad var årsagen til hans abnorme drift?

Selv den bedste ninja kan indimellem blive sat ud af spillet. En dag er der brug for en ninja, men Niller kan ikke forvandle sig til Ninja Niller. Så er det godt, at Simon kan træde til i stedet.

Søndag den 27. august 1995 kl. 17.30 var jeg i gang med at male paneler og dørkarme, da vagthavende var kørt en gummiged gennem muren til Statsfængslet i Vridsløselille, og at en 10-15 fanger var stukket af gennem hullet i muren.

Sådan lød dommen I det københavnske nævningeting den 20. december 1961, da der blev sat punktum for en af efterkrigstidens mest bevægede og dramatiske danske drabssager.

Den 3. november 1988 lidt over klokken 5 om morgenen begik flere gerningsmænd Danmarkshistoriens alvorligste røveri i forbindelse med et væbnet overfald mod en pengetransportbil, hvor de under flugten med udbyttet skød og dræbte en ung politibetjent.

Den 7. oktober 1981 lagde skibet Falados von Rhodos til i havnen i en sydfynsk købstad. Ombord var en person, der havde begået fire drab. Da han forlod byen, var fire blevet til fem drab, og inden han ca. 3 år efter blev afsløret, var det blevet til 6 drab.

Onsdag den 11. november 1987 blev en 38-årig EDB-direktør livsfarligt såret af et pistolskud, da han åbnede et sindrigt indrettet ringbind. Den efterfølgende efterforskning afdækkede ’’forretningsmetoder’’ inden for EDB-branchen, der ikke tidligere var set i Danmark.

Sådan lød dommen over den unge Hans Jensen Smørfod ved rettertinget i Helsingør den 1. september 1570, og der blev efterfølgende lakonisk noteret, at "han stod sin ret".

Lørdag den 2. oktober 1993 blev der begået et drab i Gentofte nord for København – et drab, der blev meget omtalt i medierne, ikke mindst fordi drabsvåbnet var meget usædvanligt, en moderne armbrøst beregnet som jagt eller konkurrencevåben.

En oktobernat for nogle år siden udspillede der sig et gidseldrama i de lille by Tilst, vest for Århus. En ung mand gik amok og tog et kvindelig gidsel, som han truede med at dræbe.

I kriminalhistorien beskæftiger man sig hovedsagelig med de fuldbyrdede forbrydelser. De ufuldendte, de, der af den ene eller anden grund ikke når ud over forsøgsstadiet, forbigås som regel i ubemærkethed. Og forståeligt nok: her mangler jo prikken over i’et, den vellykkede afslutning, sluteffekten, der kan give masserne det store gys. Blot et enkelt eksempel: Hvad er en drabssag værd uden et godt lig? Spørg blot kriminalreporterne. Det er normalt ikke mange linier, der ofres på et mislykket drabsforsøg.

Fuldstændig upåvirket og nærmest en smule apatisk, stod den 27-årige iraner Mahmud med hænderne i håndjern og forstod tilsyneladende ikke, hvorfor han pludselig var blevet anholdt. Han fremstod som den store uskyldighed, og på næsten uforståeligt dansk forsøgte han at fortælle ’’at hvad der end måtte være sket, var han på ingen måde involveret’’. Han virkede på sin egen måde meget overbevisende, og det var under alle omstændigheder svært at forestille sig, at denne lille spinkle og nærmest selvudslettende fyr, kunne have begået noget så alvorligt som et drab.

Dette er beretningen om et drab, hvor man aldrig fandt liget. Et drab, der i grovhed og primitivitet er uden sidestykke. Et drab, hvor spørgsmålet for nævningerne blandt andet var, om 2 personer, der begge havde stukket ofret med en kniv, hver for sig kunne dømmes for drab.

Torsdag den 17. januar 1991 kl. 17.50 blev der forøvet et brutalt røveri mod Sydbank Sønderjylland i Hørup Hav ved Sønderborg. Røvene slap væk med et udbytte på 335.000 kroner. Den senere efterforskning førte til opklaring af en hel stribe forbrydelser – blandt andet endnu et røveri samt indbrud i et hjemmeværnsdepot, hvor der blev stjålet automatvåben, hvoraf flere aldrig er kommet til veje.