Postkort fra et ægte liv cover art

Postkort fra et ægte liv

Postkort fra et ægte liv

By: Postkort Fra Et Ægte Liv
Listen for free

Som en kontrast til lækre billeder af idylliske ferier, flotte drinks, stilrigtige indretninger og perfekte liv, der fylder størstedelen af de sociale medier, har Stine Juul og Mia Loua valgt at skabe en podcast, der har til formål at gøre op med livet som et glansbillede.

Med podcasten forsøger de at italesætte og skabe et fællesskab om alt det, der i virkeligheden gør os til ægte mennesker. Podcasten “Postkort fra et ægte liv” udspringer af instagramprofilen af samme navn, hvor over 16.000 anonyme “postkort” - skrivere, deler hudløst ærlige fortællinger om livets op- og måske især – nedture.

Med postkortene som hovedfokus berører podcasten tabuiserede emner og hemmeligheder som sorger, glæder, ensomhed, depression, angst, lykke, ulykke, kærlighed, stress, forelskelse og knuste hjerter. Tag godt imod podcasten ”Postkort fra et ægte liv”.Podcaster.dk
Social Sciences
Episodes
  • Sæson 2 Afsnit 8 - Julie Houe – ”Hjælp mig med at forstå min mand! (og mig selv)”
    Jul 3 2025

    Så mange mænd har ikke sproget, fordi de aldrig har lært det - og ja det er pisse uretfærdigt at kvinderne ofte er den, der skal hjælpe parforholdet i trivsel. Men tag stilling og tag det første skridt hvis du vil have det bedre – i omsorg – og bed så din partner om at tage stilling. Er der villighed fra begges side, til at komme i trivsel i parforholdet? Der er ikke altid en skurk – kun to mennesker, der bruger vidt forskellige strategier og kæmper det bedste de har lært. Men måske tiden er inde til at lære nyt og gøre noget andet?

    Postkort: ”Jeg er drænet. Min mand gennem 10 år er ikke den optimistiske mand jeg engang forelskede mig i. Han har set sig sur på livet. Og jeg føler det er mit ansvar, at være den der skaber den gode stemning i hjemmet. Jeg er træt af at han har præget hjemmet med dårligt humør i årevis uden tegn på bedring og jeg er træt af at være den der skal vende alt til det positive. Jeg føler mig magtesløs og i mistrivsel, men prøver at skjule hvordan jeg har det og kæmpe for at holde hovedet oppe for vores børns skyld”

    Show More Show Less
    23 mins
  • Sæson 2 Afsnit 7 - Julie Houe – ”Parforhold – hvordan kan vi nærme os hinanden i et parforhold, når vi ligger i hver sin skyttegrav og skyder på hinanden og respektløsheden blomstrer?”
    Jun 26 2025

    I dette afsnit taler jeg med dygtige Julie Houe om de problemer og dynamikker, vi ser allermest i parforhold. Vi taler om hvordan kan vi begynde at forstå hinanden, ud fra måden vi møder hinanden på? Og hvordan kan vi genfinde medfølelsen og respekten for den anden part, ved at starte med selvomsorg og selvindsigt?

    Postkort: ”Jeg synes parforholdet er svært særligt efter vi har fået børn. Vi skændes tit og det er ikke konstruktivt. Min mand kræver 12 timer for sig selv og sover på gæsteværelset, når vi er uvenner og jeg har brug for at kommunikere og IKKE skubbe alt under gulvtæppet. Jeg har det elendigt, når han ikke vil kommunikere. Jeg synes han er barnlig, umoden og en dårlig rollemodel, når han nægter at løse konflikterne gennem kommunikation og bare trækker sig. Hvis ikke vi havde børn sammen, var jeg gået…”

    Show More Show Less
    37 mins
  • Sæson 2 afsnit 4 - Sophie Buch – ”Pårørende til psykisk vold, seksuel vold,” part 2:
    Jun 5 2025

    Hvordan hjælper man bedst, som pårørende? Hvad gør man af sine frustrationer og desperation over, at man ikke kan få sine kære til at gå fra et menneske, der skader dem? Hvornår er man udsat for seksuel vold og er der altid seksuel vold i psykisk voldelige relationer?

    Postkort: ”Mine veninder og min psykiater siger jeg er udsat for psykisk vold, men jeg er jo ikke bange for ham. Er jeg blind? Jeg ved meget om dynamikker og strategier og jeg føler egentlig at min mand er sød nok, men samtidig føler jeg mig ulykkelig og uelskelig”

    Postkort: ”På 13. år kæmper jeg med diskussioner om sex med min mand. Ærlig talt, så gør jeg det for hans og husfredens skyld – jeg tager ofte ’en for holdet’. VI har gået i terapi af flere omgange og jeg har prøvet at forklare ham, at min lyst ikke er som en knap man kan slå til. Han siger ting som, ’engang havde du altid lyst’, ’jeg vil bare have en kone der har lyst til mig’. Jeg prøver og kæmper. Han har tidligere udtalt, at det ikke er så afgørende om jeg har lyst, så længe han får noget ud af det. Han har en enkelt gang voldtaget mig under bruseren. Det synes han er hårdt jeg siger, men jeg har aldrig fået en undskyldning. Er jeg snerpet eller oplever jeg seksuel vold?”

    Show More Show Less
    1 hr
adbl_web_anon_alc_button_suppression_t1
No reviews yet