Så mange mænd har ikke sproget, fordi de aldrig har lært det - og ja det er pisse uretfærdigt at kvinderne ofte er den, der skal hjælpe parforholdet i trivsel. Men tag stilling og tag det første skridt hvis du vil have det bedre – i omsorg – og bed så din partner om at tage stilling. Er der villighed fra begges side, til at komme i trivsel i parforholdet? Der er ikke altid en skurk – kun to mennesker, der bruger vidt forskellige strategier og kæmper det bedste de har lært. Men måske tiden er inde til at lære nyt og gøre noget andet?

Postkort: ”Jeg er drænet. Min mand gennem 10 år er ikke den optimistiske mand jeg engang forelskede mig i. Han har set sig sur på livet. Og jeg føler det er mit ansvar, at være den der skaber den gode stemning i hjemmet. Jeg er træt af at han har præget hjemmet med dårligt humør i årevis uden tegn på bedring og jeg er træt af at være den der skal vende alt til det positive. Jeg føler mig magtesløs og i mistrivsel, men prøver at skjule hvordan jeg har det og kæmpe for at holde hovedet oppe for vores børns skyld”

I dette afsnit taler jeg med dygtige Julie Houe om de problemer og dynamikker, vi ser allermest i parforhold. Vi taler om hvordan kan vi begynde at forstå hinanden, ud fra måden vi møder hinanden på? Og hvordan kan vi genfinde medfølelsen og respekten for den anden part, ved at starte med selvomsorg og selvindsigt?

Postkort: ”Jeg synes parforholdet er svært særligt efter vi har fået børn. Vi skændes tit og det er ikke konstruktivt. Min mand kræver 12 timer for sig selv og sover på gæsteværelset, når vi er uvenner og jeg har brug for at kommunikere og IKKE skubbe alt under gulvtæppet. Jeg har det elendigt, når han ikke vil kommunikere. Jeg synes han er barnlig, umoden og en dårlig rollemodel, når han nægter at løse konflikterne gennem kommunikation og bare trækker sig. Hvis ikke vi havde børn sammen, var jeg gået…”

Hvordan hjælper man bedst, som pårørende? Hvad gør man af sine frustrationer og desperation over, at man ikke kan få sine kære til at gå fra et menneske, der skader dem? Hvornår er man udsat for seksuel vold og er der altid seksuel vold i psykisk voldelige relationer?

Postkort: ”Mine veninder og min psykiater siger jeg er udsat for psykisk vold, men jeg er jo ikke bange for ham. Er jeg blind? Jeg ved meget om dynamikker og strategier og jeg føler egentlig at min mand er sød nok, men samtidig føler jeg mig ulykkelig og uelskelig”

Postkort: ”På 13. år kæmper jeg med diskussioner om sex med min mand. Ærlig talt, så gør jeg det for hans og husfredens skyld – jeg tager ofte ’en for holdet’. VI har gået i terapi af flere omgange og jeg har prøvet at forklare ham, at min lyst ikke er som en knap man kan slå til. Han siger ting som, ’engang havde du altid lyst’, ’jeg vil bare have en kone der har lyst til mig’. Jeg prøver og kæmper. Han har tidligere udtalt, at det ikke er så afgørende om jeg har lyst, så længe han får noget ud af det. Han har en enkelt gang voldtaget mig under bruseren. Det synes han er hårdt jeg siger, men jeg har aldrig fået en undskyldning. Er jeg snerpet eller oplever jeg seksuel vold?”