Jeg møder min gode ven Jens på en café i Yeldeğirmeni i Kadıköy, Istanbul. En samtale, der begynder stille - og ender et helt andet sted.

Jens var gæst i den allerførste episode af Samtaler fra Istanbul. Den her gang gør vi status. På en fortælling, der også tæller hans bror Morten og hustruen Mette, som begge tidligere har været med.

Vi bevæger os mellem:

En sidste hilsen - og det, der bliver tilbage

På en færge midt på Bosporus lod Jens og familien sin bror blive en del af byen. Ikke symbolsk - men helt konkret. Aske, vand, strøm. Et øjeblik, der ikke slipper igen.

Samtidig taler vi om minder. Ikke som noget, der tynger, men som noget man bærer med sig - og nogle gange finder igen i en by som Istanbul.

At blive ved - og finde ro

Samtalen bevæger sig videre ind i det, der stadig er i bevægelse. Livet i byen. Energien. Det at blive ved med at opsøge verden.

Og så drømmen:

At ende på en Rahathane. En af de små te-stuer, hvor tiden går lidt langsommere. Hvor man ikke behøver sige så meget. Bare sidde. Kigge. Være en del af det hele.

Det her er en samtale om afsked - men endnu mere om livslyst.

Om hvorfor noget bliver hængende.

Og om hvorfor noget af det måske giver allermest mening lige her, ved Bosporusstrædet.

Tap her og fortæl mig hvad du synes om denne episode af Samtaler Fra Istanbul?

Jeg er Martin Strecker, og du har lyttet til podcasten Samtaler Fra Istanbul. Find mere information på mitistanbul.dk/podcast

Support the show

Støt podcasten "Samtaler Fra Istanbul", og mit kærlighedsbrev til byen, bloggen mitistanbul.dk, ved at bidrage med et lille beløb.
Det kan du gøre på mitistanbul.dk/shop.
Din støtte betyder alt for. Tusind tak.
Martin