En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten.
Heldigvis for Nille, er den syllogisme ikke helt efter bogen …

Og hvem har så skrevet den bog? Det har Aristoteles. Det er ham der for alvor startede logikken, beskrev syllogismen, og tænkte abstrakt om hvad man overhovedet kan sige med sikkerhed.

Hvad kan man sige med sikkerhed? Ikke bare: hvornår tror vi noget? Ikke: hvornår føler vi os sikre? Men: hvornår kan vi vide det – med en sikkerhed, der ikke blot hviler på vane, autoritet eller fornemmelse, men på nødvendighed?

Sagen er at der ikke er noget man kan sige med sikkerhed, dvs. på en måde kan man. Man kan nemlig sætte noget sammen, så noget nødvendigvis følger. Hvis dette er sådan, så må dette nødvendigvis være sådan. Nødvendigvis og med sikkerhed. Men de præmisser man begynder med, får man selvfølgelig ikke gratis. Dem bliver man nødt til at stole på. Logikken er tom, den er ren symbolmanipulation.

Alligevel, eller netop derfor, er logikken noget af en opdagelse, og det var Aristoteles der satte den i gang.

I dag er vi nået til Aristoteles-seriens afslutning. Vi har fulgt Aristoteles fra hans ankomst til Platons akademi som syttenårig, gennem etikken, politikken, poetikken, fysikken, metafysikken og sjælens mysterium. Nu møder vi som det sidste, det redskab, Aristoteles byggede under alt det andet, som fundamentet under et hus: logikken. Til sidst samler vi kort op på Aristoteles tankebygning, og dens lange og betydningsfulde efterliv.